Blandt fugle

"Blandt fugle" er en stor roman i et lille format. Bogen er hurtigt læst, men den bliver i tankerne længe. Der er kælet for sproget og man følger hovedpersonen, en moden kvinde, igennem en tid med store livsforandringer.

Bogen rummer langt mere, end jeg forestillede mig, da jeg først sad med den i hånden. Jeg ville gerne have læst den i en læseklub, fordi den spænder over mange forskellige temaer, som det kunne være spændende at diskutere.  Bogen handler både om at leve med naturen tæt inde på livet, om at være del af et lille ø-samfund, om at have en (til tider lige lovlig) farverig veninde i et venskab, som primært udfolder sig digitalt, om at tage afsked med sine forældre, om at balancere venindeskab og parforhold - og om dybest set at gå og have det rigtig skidt længe - og omsider finde forløsning.

Den handler om at tage afsked - med øen, forældrene - og om at finde nyt fodfæste. Om at rumme det svære (venindens psykiske udsving) og om selv at blive hjulpet igennem en svær tid.  Der er mange finurlige, overraskende og humoristiske detaljer undervejs. F.eks. da manden står splitternøgen i traileren, da hun kommer hjem fra gåtur. (Der er jo alligevel ingen, som ser det i mørket, mener han.) Venindens hæsblæsende dating-liv er en historie for sig og står i skarpt kontrast til alle de mange (ret lækre) naturobservationer.

Jeg læste romanen i Sverige i starten af september, hvor vi stadig kunne finde blåbær og svampe i skoven. Bogen passede fint til årstiden og ture i naturen, for det samme gør romanens hovedperson; en kvinde midt i livet. Kvinden, som er bogens navnløse jeg fortæller, går mange tur især på stranden, hvor hun observere naturen smukke detaljer alt imens hun reflektere over livet og konstantsnapper med sin veninde.

Kvinde bor på Venø med sin mand. Børnene er forlængst fløjet fra reden og har sendt stiftet familie. Kvinde længes efter at høre til, at (genop-)finde sin i nye plads i livet. Mens hendes mand muskler lykkedes rundt med sine gøremål og hobbyer, længslen efter liv-byliv-hvor hun ikke selv skal tage ind til tew initiativet. Men en splittelse er stadigt til stede, da de senere står overfor flytning til fastlandet-at sige farvel til naturen. Romanen er en fin og følsom bog om at være kvinde midt i livet; om at se tilbage og søge en vej frem; om at gen- op finde sin plads; om betydningen af et ærligt venskab; om indre brede, irritation og sår året der er gået, forældre der skal passes og dør, børn der har travlt med deres, mænd der nyder nuet…

Romanen er stille og fint med smukke naturbeskrivelser og sjove skildringer af veninderelationen og deres digitale kommunikation. Bogen er opdelt i små tilbagevendende dagbogs agtige afsnit, den dag det er dog tog lidt tid at finde ind i.

4/6⭐

Antropolog & Bogorm, Kathrine Bro Ludvigsen

@BogormenKathrine

"Det er en ordentlig moppedreng på 634 sider om en indremissionsk præst…, men hvis du nu sidder og tænker; ”nah – pas på den”, så snyder du altså dig selv for en virkelig dejlig læseoplevelse... Bogen er ud over at være virkelig godt researchet også velskrevet og spændende. … Når nu hovedpersonen er en indremissionsk præst kunne man, hvis man (som jeg) er lidt fordomsfuld godt forledes til at tro, at sådan en type er stejl, fordømmende, ekskluderende, hård og en rigtig kedelig fyr – men det er ikke tilfældet. Adolph har faktisk kælenavnet ”Glade Hansen” og det er ofte fortjent, men med alderen og måske ansvaret falder hans humør, og bogen beskriver på fineste vis en succesfuld foregangsmands op- og nedture. …for mig er Adolph en helt. Han har den mission at bringe unge mennesker ud af uvidenhed.”

4,5/6⭐

Anmeldelse af Bogblogger Dorthe Elise, Justfollowmyread.dk

"Lotte Lykke Frederiksen har skrevet en stor roman ....Da jeg begyndte den lange rejse gennem ”Ånden på Nørre Nissum”, forholdt jeg mig lidt tvivlende til forehavendet: Kunne Lotte Lykke Frederiksens nedtonede, nøgterne stil bære så stor en roman som den foreliggende? Jeg må svare, at det kan den. Og det skyldes i høj grad den indlevede og dybt solidariske måde, hvorpå hun skildrer hovedpersonen. Han ses fra flere synsvinkler – ikke alene i forhold til sin udadrettede, banebrydende indsats, men også som ægtemand og far. Uden problemer er hjemmelivet ikke – Adolph har ofte sine tanker andre steder end ved det nære. Men hans varme er forsonende. Og ægteskabet med Cecilie er slidstærkt. Bogen lever også som en roman om den kærlighed, der udholder alt."

4/6 ⭐

Journalist og forfatter, Claus Grymer, Kristeligt Dagblad