Familien Ifraeems blå øjne

Udkom i 2018 på forlaget mellemgaard

De to søstre er forskellige som dag og nat. I årevis ser de ikke hinanden, taler ikke sammen. Allerede som børn bliver søstrene skilt ad. Den ene bider tænderne sammen ved Den Kongelige Ballet. Den anden lytter til farmorens historier og drikker Doodh Pati i et almennytttigt boligbyggeri i Varde.

Familien Ifraeems blå øjne er en slægtsroman om en dansk/pakistansk familie. Vi følger farens flugt ad Silkevejen i datidens Mellemøsten og hans liv som gæstearbejder i Varde og morens opvækst på landet uden for Varde. Sammen får de to døtre.

Stolthed og skam, kulde og varme, kærlighed og had – alt trækker tråde langt bagud i slægtens historie.

Uddrag

Hvad fanden bildte Naadia sig egentlig ind? Hun ringede til hende og talte uafbrudt om sig selv, og hun ringede kun, fordi hun havde brug for en barnepige. Fandme nej. Det kunne hun godt glemme.